Værd at vide i Herning Kommune

Tandpleje i Herning

Alle børn er fra fødslen automatisk tilmeldt hos Børnetandlægerne på Herning kommunes tandklinikker.

Tilbuddet om tandpleje hos Børnetandlægerne er gratis.

Sunde tænder er målet!

Det er din mund og dine tænder, der gerne skulle fungere godt gennem hele livet. Du skal gøre det daglige arbejde. Vi hjælper med individuel vejledning og behandling.

Vi garanterer dig:

  • den bedst mulige individuelle behandling på dine betingelser.
  • en venlig atmosfære.
  • der er dig, der er i centrum.

Valg af tandlæge

I Herning Kommune har vi 9 kommunale tandklinikker og 1 central tandreguleringsklinik. Tandklinikkerne er fordelt over hele kommunen, så du er sikret let adgang til tandpleje. Her kan du se hvor tandklinikkerne har adresse.

Du bliver automatisk tilknyttet en tandklinik hvor dit barn skal gå til tandlæge.  Al behandling er gratis.

I enkelte tilfælde vil det være muligt at vælge at blive behandlet i en anden kommune, hvis du har særlige behov.

Du kan også fravælge det gratis tandplejetilbud hos Børnetandlægerne. Læs mere her

Åbningstider

Vi har åbent alle skoledage og efter aftale.

I ferier oplyses åbningstider på telefonsvarer 96 28 71 20.

Nødbehandling / vagtordning

Ved behov for akut tandlægehjælp i ferier kan du:

  1. Kontakte enhver tandlæge, der har åbent eller kan tilkaldes. Regningen sendes til Herning Kommunale Tandpleje.
  2. Kontakte Tandlægevagten på tlf. 40515162.