6 - 15 år
Forebyggelse er den bedste behandling
For de yngste skolebørn foregår tandlægebesøg med forældrene. For større skolebørn foregår tandlægebesøg ofte i skoletiden, eller når det passer bedst for jer.
Vi vil gerne, at du ledsager dit barn til undersøgelse til og med 3. klasse.
Forebyggelse
Effektiv tandbørstning er en forudsætning for at undgå huller i tænderne. Derfor tilbyder vi tandbørstekurser. Efter behov tilbyder vi ligeledes tandbørstetræning, fluorpensling og lakering af dybe furer i tænderne.
Nogle børn har behov for en tandregulering
Hver gang barnet er til undersøgelse, vurderer vi tændernes frembrud og tandstillingen. Efter behov bliver barnet undersøgt at en specialtandlæge. Du får besked om resultatet af undersøgelsen. Hvis specialtandlægen vurderer, at tandregulering kan tilbydes, bliver både du og dit barn indbudt til et møde, hvor vi taler om behov og behandlingsmuligheder.
Husk – det er dig og dit barn, der selv bestemmer, om I vil sige ja til behandling.